• Massoud Fouroozandeh

Islam og samfundsøkonomi

Opdateret: aug. 6



I muslimske samfund har det religiøse, det politiske og det økonomiske stort set altid været integreret i en enhed. Islam har helt fra starten, efter Muhammeds flygt til Medina, markeret sig som et politisk fællesskab, som levede op til de islamiske etisk-religiøse normer. Muslimer, ser stadig i dag Muhammeds lederskab, som en perfekt model for ledelsen af den islamiske stat, fordi Muhammed var både den religiøse og politiske leder, en hærchef, statsøkonom og dommer på en gang. Efter hans død i 632 AD bevarede muslimerne denne samfundsstruktur med koranen og sunna som samfundsideologisk basis og struktur, som stadig er grundstenen i ethvert muslimsk samfund, der udråber sig islamisk.

Islam handler mere politik, økonomi og lovgivning end om spirituel religion. Disse verdslige områder skal i den ideelle islamiske stat, altid stemme overens med islams religiøse principper i overensstemmelse med sharialoven.

Ifølge islams teologi er Allah den virkelige ejer af hele verden, og han fordeler den som han vil. Mennesket er kun hans slave og mennesket har ingen krav på noget fra Allah. Allah har heller ikke givet mennesket de samme livsmuligheder, hverken fysisk, mentalt, socialt eller økonomisk. Koranen siger: ”Han er den, der har indsat jer som efterfølgere på jorden, og hævet nogle af jer over andre i rang, for at prøve jer gennem det som Han har givet jer.”[1] Menneskers adfærd og livsform varierer meget, men alle skal under sharialoven have mulighed for at udvikle de potentialer, Allah har givet ham/hende. Det er ikke statens job, at regulere den naturlige og gudgivne ulighed mellem mennesker, i et forsøg på at påtvinge samfundet en økonomisk lighed.

En sådan lighed vil altid være unaturlig, mener islamiske lærde. Udgangspunktet må altid være de omstændigheder, hvorunder Allah har skabt det enkelte menneske. På den baggrund har enhver lov og pligt, til at øge sin rigdom og erhverve sig materielle goder, blot det sker med legale midler. Der sættes ingen grænser for, hvor stor ens rigdom må være. Den private ejendomsret, og borgernes økonomiske rettigheder bevogtes af staten med en skrap straffelovgivning, og med en opfordring til at frygte Allahs dom på opstandelsesdagen.

Ifølge islam, har staten pligt til at forsørge de arbejdsløse, og dem som hverken har formue eller forsørger, og hjælpe dem til at blive selvforsørgende. Blandt andet bruges den obligatoriske almisse, zakat. I koranen er det desuden fortjenstfuldt at eftergive skyldneren hans/hendes gæld.[2] Men udnyttelse af andre muslimers forbigående nød er imod islam, som anser det for umoralsk.[3]

Ærlig fortjeneste ved handel er tilladt og anerkendt af Allah,[4] men alle former for snyd er strengt forbudt og vil fratage snyderen Allahs velsignelser.[5]

Islam respekterer alt slags arbejde, så længe det ikke går imod koranen eller sunna, og islam pålægger enhver arbejdsdygtig mand, at forsørge sig selv og sin familie.[6] Han skal gøre sit arbejde godt og effektivt, og arbejdsgiveren skal til gengæld betale ham retfærdigt og rimeligt.

At købe på kredit og tage rente er strengt forbudt i islam, også i forbindelse med statslån og lignende,[7] hvilket må være yderst problematisk, hvis man ønsker at leve i et moderne og demokratisk samfund. Muhammed forbander ligefrem alle, der tager eller betaler renter, og dem der lader andre gøre det uhindret.[8] Derfor betragtes, det at tage renter i islam som udnyttelse af andre, ofte dårligere stillede muslimer. Hvis man ikke kan undgå at få renter på sin konto, så bør renteudbyttet gives frivilligt som islamisk almisse. Disse økonomiske regler indenfor islam hænger sammen med illusionen om, at muslimer ikke må have gæld. Det er en stor synd at dø, mens man har gæld, hvis man ikke efterlader sig noget til at betale den med, fx nægtede Muhammed at bede begravelsesbønnen over en mand, der skyldte penge væk.[9]

[1] Sura 6:165; se også 7:128; 57:5-10 [2] Sura 2:278-280; Bukhari 3.34.292 [3] Sura 2:274-276 [4] Sura 55:7-9; 83:1-6; Bukhari 3.34.411/290 [5] Sura 4:135; Bukhari 3.34.327 [6] Sura 2:233 [7] Sura 2:275-279 og Bukhari 3.34.440 [8] Abu Dawud 16.3327 [9] Abu Dawud 16.3336/3337

MASSOUD FOUROOZANDEH

Massoud Fouroozandeh er født i Teheran 1970 og opvokset i en rettroende muslimsk familie. Han er her i Danmark konverteret til kristendom, læst teologi på Århus universitet og ordineret præst i Den danske Folkekirke. Han er kendt for sine spændende foredrag og undervisning rundt omkring i landet om bl.a. integration, islam og især sin første bog ”Den forbudte frelse”, hvori han fortæller om sin barndom i Iran, flugten over de kurdiske bjerge til Tyrkiet og hans liv i Danmark, herunder hans omvendelse til kristendommen og hans øvrige bøger om islam og kristendom.

KONTAKT

OS

PER HOLBO

Per Holbo er født i Horsens 1973 og opvokset i en familie med Frelsens Hær som kirkeligt ståsted. Han har en bachelor i samfundsfag og historie fra Århus Universitet 2011 samt en professionsbachelor som pædagog fra VIA University College campus Horsens 2015.
Per har været soldaterhjemsleder 1998-2002 og officer (præst) i Frelsens Hær 2002-2005.
Per har fra sin tidligste ungdom haft stor interesse for filosofi, religion og apologetik og debatterer gerne med både ateister, muslimer, Jehovas Vidner og andre med et andet trosmæssigt udgangspunkt end hans eget.
Han har desuden udgivet tre børnebøger og to science-fiction-romaner samt et par novellesamlinger.
Udgivelsen af "Koranens Dilemma - sociologisk" er den første skrevet i samarbejde med anden forfatter.
Per er i dag pædagog på et bofællesskab.

© 2020 SHARIA.DK - Alle rettigheder tilhører Sharia.dk

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Twitter Icon