Hvis du ikke har hørt udtrykket ”dhimmi” før, så hænger det måske sammen med, at du lever i et land, hvor Islam endnu ikke har overtaget magten. Havde du for eksempel boet i Pakistan, ville begrebet Dhimmi være særdeles velkendt.
Her i Danmark er der mennesker, som gerne vil forklare, hvad en Dhimmi er. En af dem er Aminah Tønnsen, en dansk konvertit til Islam, som står bag artiklen "Beskyttede folk (dhimmi)" på islamstudie.dk[1]
Det polerede bud
Det lyder jo som en hjemmeside, der er værd at besøge, hvis man vil studere Islam og overskriften virker da i sig selv også positiv. Hvem har ikke lyst til at være beskyttet?
Aminah Tønnsen skriver i artiklen:
"Jødiske og kristne mindretal under muslimsk overherredømme, har altid haft en særstatus
som beskyttede folk (dhimmi)."
Allerede her synes den polerede facade at krakelere. Tønnsen kunne have valgt at skrive ”herredømme,” men bruger i stedet udtrykket ”overherredømme." Er det blot en tilfældig detalje? Eller kunne der måske være tale om et såkaldt ”freudiansk slip,” dvs. en underliggende tanke, som man ubevidst lader smutte igennem?
Tønnsen hævder, at en Dhimmi er en kristen eller en jøde, som lever under særlig beskyttelse i et muslimsk samfund. De har nydt begrænset autonomi og har kunnet "frikøbe sig fra militærtjeneste ved at betale kompensation (jiziya, 9:29) til gengæld for at nyde den muslimske stats beskyttelse på lige fod med muslimske borgere."
Det, som Tønnsen sætter i parentes er en henvisning til Koranens kapitel (sura) 9 og vers (aya) 29. Her står der følgende:
Sura 9:29
"O I som tror! Kæmp mod dem blandt Skriftens folk som hverken tror på Allâh eller på Den Yderste Dag, og som ikke erklærer det forbudt som Allâh og Hans Sendebud har forbudt, og som ikke bekender sig til den sande religion, indtil de underlægger sig og betaler værneskat med egne hænder."
Tønnesen hævder altså, at værneskatten, jiziya, er en skat, der betales som kompensation for, at man som kristen eller jøde ikke forpligtes på militærtjeneste. Hun mener, at "Jiziya-skatten kan derfor nærmest sammenlignes med den samfundstjeneste, som unge militærnægtere her i landet skal udføre – ofte i sociale eller kulturelle institutioner."
Hvad siger Koranen i virkeligheden?
Selv hvis Tønnsens udlægning af passagen var korrekt, ville det være passende at spørge, hvorfor kristne og jøder ikke har den samme forpligtelse til militærtjeneste, som muslimer har? Hvis Danmark engang bliver et muslimsk land, ville du som kristen eller jøde jo ikke få lov til at forsvare dit fædreland på lige fod med den, der er muslim. Hvilken betydning ville det få for nationalfølelsen hos jøder og kristne?
Men hvis vi kigger nærmere på sura 9:29, så er Tønnsens udlægning da heller ikke i nærheden af at være korrekt. Det ser vi, hvis vi bryder passagen op stykke for stykke:
"O I som tror!” fortæller, at passagen er henvendt til muslimer. ”Kæmp mod” fortæller muslimer, at der er nogen, de skal kæmpe mod. Hvem skal de kæmpe mod? ”dem blandt Skriftens folk,” dvs. mod kristne og jøder.
Og så kommer der en nærmere kvalificering af, hvem disse mennesker er, nemlig dem, ”som hverken tror på Allâh” og det gør kristne og jøder jo netop ikke. Kristne og jøder tror på YHWH (Jahweh eller Jehovah.)
Hvad tror disse mennesker heller ikke på? ”eller på Den Yderste Dag.” Udtrykket ”den yderste dag” er dommedag, hvor alle mennesker dømmes af Gud.
Her kan man undre sig over, at Allah i passagen mener, at kristne og jøder ikke tror på dommedag, men det skal formentlig forstås som dommedag ifølge islam.
Islams version af dommedag er nemlig på mange måder den omvendte version i forhold til dommedag, som den er beskrevet i Bibelen. (en artikel om dette emne er under udarbejdelse.)
Endvidere fortæller passagen, at kristne og jøder ”ikke erklærer det forbudt som Allâh og Hans Sendebud har forbudt, og som ikke bekender sig til den sande religion.” Her gøres skellet tydeligt mellem kristne og jøder på den ene side og muslimer på den anden side. Kristne og jøder har ikke de samme regler som muslimer.
Det er i øvrigt værd at bemærke den klassiske muslimske glorificering af Muhammed her. Det er tilsyneladende ikke kun Allah, der bestemmer, hvad der er hhv. Haram (forbudt) og Halal (tilladt.) Nej, Muhammed er en uadskillelig del af magtens tinde. Han sidestilles med Allah som beslutningstager.
Og nu kommer så den del af passagen, der får Tønnsens udlægning til at selv-destruere, for hvor længe skal muslimerne bekæmpe kristne og jøder? Jo, det skal de såmænd ”indtil de underlægger sig og betaler værneskat med egne hænder."
Hvad er den oprindelige muslimske forståelse?
Kristne og jøder er altså "beskyttede," fordi de "underlægger sig" og betaler "værneskat."
Men hvad skal kristne og jøder beskyttes fra?
Ja, det fremgår af Tafseer Ibn Abbas, som forklarer sura 9:29 sådan, at kristne og jøder skal betale jizziya "stående fra hånd til hånd, ydmyget."
Og det er da også den tilgang, som den tidligste umma (det muslimske samfund) har haft.
I ahadith-samlingen Muwatta Malik viderebringes i hadith nummer 622[2] følgende beretning:
"”Yahya videregav mig fra Malik at han hørte at Umar ibn Abd al-Aziz skrev til sine guvernører og befalede dem at undsige enhver, der betalte jizya fra at betale jizya, hvis de blev muslimer.
Malik sagde, "Traditionen (sunna) er, at der ikke kræves jizya fra kvinder eller børn af skriftens folk, og at jizya kun opkræves fra mænd, der har nået puberteten. Dhimmier og magianere skal ikke betale zakat på deres palmetræer, deres vinranker, deres afgrøder eller deres kvæg. Det er fordi zakat opkræves fra muslimerne for at rense dem og for at give tilbage til deres fattige, hvorimod jizya er pålagt skriftens folk for at ydmyge dem. Så længe de befinder sig I det land, de har indvilget I at bo I, skal de ikke betale noget på deres ejendom foruden jizya."
Zakat, den skat, som opkræves fra muslimer og som almindeligvis refereres til som ”almisse,” skal kristne og jøder ikke betale, for det er en form for renselse, altså en del af Islams bud på, hvordan man kan blive tilgivet for sine synder. Og den tilgivelse har kristne og jøder jo ikke del i. Derfor skal de ikke betale zakat.
Derimod skal de betale jiziya, hvilket har til formål at ydmyge dem! Det lyder ikke som en kompensation for ikke at skulle deltage i forsvaret af sit fædreland…
Hvad var Muhammeds udlægning?
Men kunne man så hævde, at det i virkeligheden ikke var en del af Muhammeds oprindelige budskab? Måske gik det bare galt for umma´en efter Muhammeds død?
Sunan Abu Dawud, som af sunnimuslimer betragtes som den ene af de to mest troværdige kilder, fortæller i hadith nummer 2612[3] denne beretning:
"Sulaiman bin Buraidah fortalte på sin fars autoritet. Når Allahs Apostel udnævnte en kommandør over en hær eller en deling, instruerede han dem I at frygte Allah selv og være opmærksom på velfærden hos de muslimer, der var med ham. Da sagde han “Når I møder polyteisterne, som er jeres fjender, så giv dem et valg mellem tre muligheder og accepter hvilken af disse, de er villige til at gå ind på og hold jer tilbage fra dem. Kald dem til Islam og hvis de går ind på det, tag imod det fra dem og hold jer tilbage fra dem. Giv dem derefter opfordring til at forlade deres område og drage til emigranternes land og fortæl dem, at hvis de gør det, vil de have de samme rettigheder og pligter som emigranterne, men hvis de nægter og vælger deres eget område, fortæl dem, at de vil være som ørkenens arabere, som er muslimer under Allahs dom, som gælder for de troende, men som ikke har ret til krigsbytte, medmindre de kæmper sammen med muslimerne. Hvis de afviser, opkræv da jizziya af dem, hvis de går ind på det, tag da imod det fra dem og hold jer tilbage fra dem. Men hvis de nægter, søg Allahs hjælp og kæmp mod dem. Når I invaderer borgen og de tilbyder at overgive sig og overlade dommen til Allah, giv dem det ikke, for I véd ikke, om I vil ramme Allahs dom med hensyn til dem. Men lad dem overgive sig og overlade sagen til jeres egen dom og træf en afgørelse angående dem senere som I vil. Sufyan (bin ‘Uyainah) sagde at ‘Alqamah sagde “Jeg nævnte denne tradition for Muqatil bin Habban, Han sagde “Muslim fortalte det til mig.” Abu Dawud sagde “Han er Ibn Haidam fortalt af Al Nu’man i Muqqarin af Profeten lige som traditionen af Sulaiman bin Buraidah."
Muhammed har altså indført den forordning for polyteister, dvs. dem, der tror på flere guder, hvilket i dag primært ville være hinduer, at når muslimerne overtager magten i et område, så skal polyteisterne stilles overfor et valg mellem tre muligheder:
1. At konvertere til Islam
2. At betale jiziya
3. At blive nedkæmpet
Det samme ser vi hos en anden ahadith-samling, nemlig Sunan al-Tirmidhi hadith nummer 1548,[4] hvor vi kan læse en beretning om invasionen af Persien, som i nogen udstrækning er det, vi i dag kender som Iran:
""En hær af hærene af muslimerne, hvis kommandør var Salman Al-Farisi, belejrede én af Persiens borge. De sagde: 'O Abu 'Abdullah! Skal vi angribe dem?' Han sagde: 'Lad mig kalde dem (til Islam) som jeg har hørt Allahs Budbringer kalde dem.' Da gik Salman til dem og sagde: 'Jeg er kun en mand iblandt jer, en perser, og I ser araberne adlyder mig. Hvis I bliver muslimer vil I have, hvad vi har og fra jer vil blive krævet, hvad der kræves af os. Hvis I nægter og beholder jeres religion vil vi overlade jer til den og I vil give os jizziya fra jeres egne hænder, mens I underlægger jer.' Han sagde til dem på persisk: 'Og I er alt andet end ærværdige og hvis I nægter vil vi modstå jer i lige mål.' De sagde: 'Vi vil ikke give jer jizziya, vi vil kæmpe mod jer i stedet.' Da sagde de: 'O Abu 'Abdullah! Skal vi angribe dem?' Han sagde: 'Nej.'" Han sagde: "Så I tre dage kaldte han dem til de samme (ting) og så sagde han: 'Angrib dem.'" Han sagde: "Så angreb vi dem og vi indtog borgen.""
Dhimmi og Jiziya - beskyttelsespenge i ren mafiastil
Her ser vi altså Muhammeds forordning brugt i praksis: først kaldes fjenden til Islam og hvis de nægter, opfordres de til at betale jiziya. Nægter de også at betale disse beskyttelsespenge, vil muslimerne indtage området, som i dette tilfælde er en borg.
Svaret på, hvem man skal beskyttes mod, når man betaler jiziya, er altså muslimerne. Den gruppe, der betales til er også den gruppe, jiziya yderbeskyttelse mod. Værneskatten ligner umiskendeligt beskyttelsepenge, som vi kender det fra den italienske mafia. Det er en kreativ måde at skaffe sig midler på.
Det er beskyttelsespenge i ren mafiastil...
[1] http://islamstudie.dk/?page_id=1432 [2] http://sunnah.com/urn/406240 [3] http://sunnah.com/abudawud/15/136 [4] http://sunnah.com/tirmidhi/21/1