Ifølge den traditionelle beretning blev Koranen åbenbaret til Muhammed mellem år 610 og 632. Efter hans død blev den nedskrevet, og den koran, som vi kender i dag, og som er Allahs nøjagtige ord, forelå allerede i 650. Men ifølge de muslimske kilder selv var der dog et par komplikationer undervejs.
Mange åbenbaringer var reaktioner
Du forestiller dig måske, at Koranens vers blev givet til Muhammed efter en plan, som kunne sikre, at Koranen kom til at indeholde akkurat de vers, der var brug for. Men det var ikke helt sådan, det gik til. Mange af Koranens vers er - ifølge såvel hadith (beretningerne om Muhammed) og anerkendte kommentarer til Koranen - reaktioner på ting, folk har sagt til Muhammed.
Et par eksempler på åbenbaringer, der er reaktioner:
En del vers i sura 96 (Levret blod) åbenbaret som reaktion på Abu Jahl, der kom med spottende kommentarer til at Muhammed kastede sig ned i bøn. (X) Check - Done (TEST)
Hele forbandelsen i sura 111 (Palmefibre) blev åbenbaret som reaktion på Abu Lahab, der beskyldte Muhammed for at love ting, man ikke kunne se.
Hele sura 17 (Natterejsen) er nærmest et skoleeksempel på, hvordan mange af Koranens vers handler om at svare de skeptiske vantro. Mange suraer fra Mekka er fyldt med svar på de vantros udfordringer. De forlangte tegn og kaldte Koranen for digt eller gamle sagn.
Hijabversene i sura 33 blev ifølge en hadith åbenbaret på direkte opfordring fra Umar, Muhammeds kumpan og svigerfar. Han foreslog Muhammed at tilsløre sine koner, hvorefter Allah så sendte hijabvesene ned. En anden hadith fortæller, at Umar lagde pres på profeten ved at belure hans koner mens de forrettede deres nødtørft, hvorefter Allah åbenbarede versene.
Hele Koranen er fyldt med utallige af den slags reaktioner. Historierne om versenes tilblivelse er beskrevet i hadtih. Det betyder, at mennesker - ifølge islams egne kilder - har haft enorm indflydelse på, hvad der står i Koranen.
I Medina blev det ligefrem nødvendigt på at tidspunkt at formane de troende om ikke at spørge om så meget, for det kunne risikere at føre til åbenbaringer, som ingen reelt ønskede. Det kan vi se i Koranen selv: Formaningen findes i vers 5:101. Verset kommer sjovt nok kort efter forbuddet mod vin i vers 5:91. Ifølge en hadith har Muhammed udtalt, at den værste synder blandt muslimer var ham, der blev ved med at spørge om noget og derved fremprovokerede et forbud i Koranen, som ellers ikke ville have været der.
En del vers i sura 96 (Levret blod) åbenbaret som reaktion på Abu Jahl,
der kom med spottende kommentarer til at Muhammed kastede sig ned i bøn.
Allah lærte mennesket "med pennen", hvad det ikke vidste Første sura i Koranen: Allah befaler Muhammed at læse op "i din Herres navn" Allah fortæller, at det var Ham, som skabte mennesket af levret blod (96:2). Han fortæller, at Han er den mest gavmilde, fordi han med pennen lærte mennesket (96:4), hvad det ikke vidste. Mennesket er overmodigt, når det anser sig selv for selvtilstrækkeligt (96:7).
Allah vil tilkalde sine håndlangere
Allah hentyder til én, der hindrer Muhammed i at bede og beskylder for løgn. Hvis han ikke holder op, vil Allah gribe ham i hans løgnagtige og syndige pandelok (96:16). Han kan blot tilkalde sine fæller - så vil Allah også tilkalde sine håndlangere! Muhammed skal ikke adlyde ham, men i stedet kaste sig ned for Allah.
Se hele sura 96 på engelsk her
Hvem var Abu Jahl?
Ham med pandelokken
96:16: Der hentydes til Abu Jahl. Han var ifølge den islamiske fortælling respekteret i Mekka for sin visdom og gik under navnet Abu Hakam, "Visdommens fader". Abu Jahl, som muslimer kalder ham, betyder "Uvidenhedens fader". Han var modstander af Muhammeds budskab.
Historien er, at Abu Jahl fandt Muhammed bedende og sagde: "Har jeg ikke forbudt dig det?" Muhammed skældte ham ud. Abu Jahl sagde: "Truer du mig, når du ved, at jeg er den, der har mest opbakning og støtte?". I samme fik Muhammed en åbenbaring om at Allah ville sende Helvedes vogtere, Abu Jahl trak sig. Se Tirmidhi 3349.
Mere om Abu Jahl:
i Sura 75 - vendte sig og gik,
Sura 6 - afviser ikke Muhammed men hans budskab
Sura 6 - truer med at spotte Allah, hvis Muhammed fortsætter med at spotte de andre guder.
Comments